top of page
Woman at the Beach

Af hjertet tak, Birthe, fordi du med dit nærvær, din empati og professionelle tilgang fik skabt netop det terapeutiske rum, jeg havde så fantastisk stort behov for.

 

Den tillid, du viste mig og den måde du stillede dig selv til rådighed på, gav mig ro til at komme i dybden med mig selv, og til at turde bevæge mig ind i de mest lukkede, private og skjulte rum af mig selv.

 

Jeg er så taknemmelig for din hjælp, og for at du fik mig til at turde leve fuldt ud, som den jeg er, med alt det, jeg er, i stedet for blot at overleve.

​

Efter mit forløb hos dig, føler jeg mig meget mere som en ”hel” person, med alt hvad det indebærer. Jeg er lykkeligere, mere kærlig og ærlig overfor mig selv og jeg forsøger hver dag at være autentisk i mine intentioner, tanker og handlinger.

​

At få mulighed for at få et forløb hos Birthe, gav mig trin for trin, session efter session små skønne livsbekræftende og autentiske øjeblikke af håb og glæde. Det har givet mig en styrke og en ro til at være med mig selv og acceptere dét, der ér, og den jeg (også) er.

​

Inden jeg startede mit forløb, følte jeg, at jeg bar rundt på en rygsæk, der blev tungere og tungere af bekymringer, tristhed, tvivl, utilstrækkelighed og svigt. Jeg følte mig ramt så hårdt i solar plexus af "noget", som det for mig var umuligt ”at få greb om”. Jeg var efterhånden kommet dertil, at jeg tvivlede på min egen dømmekraft, mine fornemmelser, mit værd, mit kærlighedsliv og mit ægteskab.

 

At få et forløb hos Birthe blev min redning og er ét af mit livs bedste beslutninger! Gennem Birthes terapeutiske følgeskab, fantastiske evner, store faglige viden, erfaring og ikke mindst hjertelighed fandt jeg tilbage til mig selv, med sådan en lettelse og glæde, at jeg føler, at jeg har jeg fået mit liv tilbage.

- Lea -

Birthe får mine varmeste anbefaler.

​

Går du og ønsker forandringer i hverdagen eller i livet? Så tag en session med Birthe. Hun kan sammen med dig støtte forandringerne i dit liv, som du har ønsket og håbet på, men aldrig været modig nok til at udleve på egen hånd.

​

Det var så vildt at mærke, hvor hurtigt du kommer til forstå og opleve, at livet skal leves dyrbart samt finde modet frem, så du kan åbne op for nye spændende muligheder, ideer og fantastiske oplevelser.

​

Jeg har efter mødet med Birthe fundet gnisten og en særlig følelse omkring, hvordan livet også kan udleves.

Mødet med Birthe har fået mig til at blive så MODIG, få nyt mod på livet og mere lyst til at gå på opdagelse i mit liv ved hjælp af min indre krigerkvinde.

​

Jeg har i den grad bevæget mig ud af min komfortzone, hvilket jeg aldrig tidligere, troede jeg kunne eller turde.

​

Jeg er på en vild rejse som tager tid, men jeg har allerede fået så meget mere tro på mig selv ved at gøre det stille, roligt og i mit tempo.

- Linda -

Woman in Field
A Woman with a Black Hat

Mit møde med Birthe har sat sig varmt og dybt i mig.


Jeg har siddet i Birthes stol flere gange og er blevet mødt med interesse, forståelse, tålmodighed samt de helt rigtige spørgsmål og betragtninger. Det har fået mig til at anskue situationer fra forskellige vinkler, og derved forstå mig selv langt bedre.


Jeg har været ulykkelig, og Birthe har på kærlig vis været ventilen, hvor jeg har kunne 'få luft' og vise mine inderste følelser.


Hun er en fantastisk kvinde - livsklog og klog på kærligheden - og jeg kan på det varmeste anbefale hende.

- H. -

'Jeg startede hos Birthe, da jeg efter en slem skilsmisse havde mistet tiltroen til mig selv som kvinde, min seksualitet, mit håb til mænd og generelt fremtiden. Trods min unge alder sidst i tyverne.

 

Birthe lærte mig, at jeg skal stå ved den unikke kvinde - som jeg er - med alt hvad jeg har med i bagagen af valg og oplevelser. 

 

Hun lærte mig at have tiltro til at sunde relationer KUN kan vokse ved at være sig selv, som det unikke menneske man er. Nu er jeg i et nyt forhold, hvor jeg blomstre, som den kvinde jeg er.

​

Jeg fik mod af Birthe til at tage nogle vigtige snakke i starten af mit nye forhold, som gør vi har bygget vores forhold på en ærlighed fra start. Birthe anbefales varmt af mig.'' 

- Caroline, 28 -

Woman Walking in Forest
Woman Standing in an Empty Court

Jeg har været på skyggeworkshop og fået individuel skyggevejledning hos Birthe.

 

Jeg kendte intet til skyggearbejde på daværende tidspunkt, hvilket heller ikke var nødvendigt.

 

Det lykkedes Birthe på hendes tillidsfulde, blide og rolige facon, at få mig selv til at give de svar, som jeg søgte.

 

Jeg kan varmt anbefale Birthe, hvis du tør gå gennem mørket for at finde dit lys.

- Jane -

Jeg er i et ongoing forløb hos Birthe, hvor vi ses nogle gange om året. Vi har talt sammen i lidt over et år nu, og det har været godt for mig.

​

Igennem mit liv har jeg haft en del ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser i forhold til relationer og sex. Der har været mange ting, som jeg har haft svært ved at komme overens med, og ’skam’ i relation til sex har fyldt meget.

​

Det fangede Birthe hurtigt. Hun talte meget om den negative byrde, som jeg bar rundt på set i sammenhæng til, at jeg så gerne ville være fri, nyde sex mere og lære at være mere i kroppen.

​

Sidste år skulle jeg i gang med at tilgive. Tilgive mig selv, tilgive menneskene i mine tidligere relationer. Jeg skulle ikke blot tilgive, men jeg skulle med kærlighed se på, hvad jeg havde lært, og hvad jeg ønskede mig mere af i mit liv. Og derefter slippe det fri – lade det svæve væk som en sky på en klar himmel. Det tog lidt over en måned, men jeg blev fri af alle de negative bindinger bagefter – og jeg er stadig fri af dem

​

Det er blot én af de mange gaver, Birthe har givet mig.

Det der kendetegner Birthe, er selvfølgelig først og fremmest hendes faglighed og hendes erfaring inden for områderne, som hun beskæftiger sig med.

Birthe møder dig der, hvor du er. Og hun formår at skabe et rum, hvor det er trygt og sikkert at tale om selv de mest skamfulde ting. De ting man tænker, at man aldrig kan fortælle andre om. Og det er en lettelse, for når først skammen letter, er der plads og hjerterum til at vokse og lære.

​

Jeg har lært så meget det sidste år. Det er en opdagelse og undersøgelse. Jeg har bl.a. lært om erotisk intelligens, og jeg har lært, at sex ikke nødvendigvis er politisk korrekt - og at det er helt okay. Jeg har fundet ud af, at fantasier er okay. Jeg har fundet ud af, at jeg har en seksualitet, og at jeg faktisk har præferencer. Alt det havde jeg ikke for et år siden. Der var sex noget, som jeg gav til en anden. Nu er sex noget, som jeg også modtager og nyder mere.

 

Jeg har en seksualitet, der er min egen. En jeg selv har fundet. Ikke en, der er blevet presset ned over mig. Det er en gave.

 

Der er stadig mange ting, jeg gerne vil lære – og jeg er på vej.

- Christina -

Woman on Bridge
bottom of page